{"id":2976,"date":"2018-07-12T12:07:44","date_gmt":"2018-07-12T10:07:44","guid":{"rendered":"http:\/\/tev-dem.com\/?p=2976"},"modified":"2018-07-12T12:07:44","modified_gmt":"2018-07-12T10:07:44","slug":"daxuyaniya-barzani-erzankirina-xwina-kurdan-e","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/tev-dem.com\/?p=2976","title":{"rendered":"\u2018Daxuyaniya Barzan\u00ee erzankirina xw\u00eena kurdan e\u2019"},"content":{"rendered":"<p>Rojnameger\u00ean ba\u015f\u00fbr\u00ea Kurdistan\u00ea diyar kir ku hedefa Tirkiyey\u00ea ne Qend\u00eel e, dixwazin wek\u00ee Efr\u00een\u00ea gel\u00ea kurd ji her\u00eama Ba\u015f\u00fbr j\u00ee derxin \u00fb li ser dax\u00fbyaniy\u00ean Ne\u00e7\u00eervan Barzan\u00ee j\u00ee wiha hate gotin: \u201cDaxuyaniya Barzan\u00ee erzankirina xw\u00eena kurdan e. \u201c<\/p>\n<p>Di meh\u00ean daw\u00een de dewleta tirk a dagirker \u00ear\u00ee\u015f\u00ean li ser ba\u015f\u00fbr\u00ea Kurdistan\u00ea z\u00eade kirin \u00fb n\u00eaz\u00ee 30- 40 km s\u00eenor\u00ea xaka ba\u015f\u00fbr\u00ea Kurdistan\u00ea dagir kir. Di encama \u00ear\u00ee\u015f\u00ean dagirkeriy\u00ea de bi dehan siv\u00eel\u00ean her\u00eam\u00ea \u015feh\u00eed b\u00fbn. Serokwez\u00eer\u00ea Her\u00eama Kurdistan\u00ea N\u00ea\u00e7\u00eervan Barzan\u00ee di 4\u2019\u00ea meh\u00ea de, der bar\u00ea dagirkeriya li ser ba\u015f\u00fbr\u00ea Kurdistan de daxuyaniyek da. Barzan\u00ee dagirkeriya dewleta tirk me\u015fr\u00fb d\u00eet, PKK wek \u201ch\u00eazeke dagirker\u201d bi nav kir \u00fb qetilkirina siv\u00eelan j\u00ee asay\u00ee d\u00eet.<\/p>\n<p>Rojnameger\u00ean ba\u015f\u00fbr\u00ea Kurdistan; sern\u00fbser\u00ea rojnameya Hewal Burhan Hec\u00ee Sil\u00eaman \u00fb rojnameger \u015eivan Mihemed, sedem \u00fb encam\u00ean dagirkeriya dewleta tirk a li ser axa ba\u015f\u00fbr\u00ea Kurdistan\u00ea, daxuyaniya N\u00ea\u00e7\u00eervan Barzan\u00ee \u00fb li dij\u00ee dagirkeriy\u00ea rola rojnamegeran nirxandin.<\/p>\n<p><strong>\u2018Dixwazin wek\u00ee Efr\u00een\u00ea, gel\u00ea kurd ji ba\u015f\u00fbr\u00ea Kurdistan\u00ea j\u00ee derxin\u2019<\/strong><\/p>\n<p>Rojnameger Burhan Hec\u00ee Sil\u00eaman bal ki\u015fand ser armanca dagirkeriya dewleta tirk \u00fb diyar kir ku li ku devera c\u00eehan\u00ea dibe bila bibe, dema kurd \u00e7ir\u00fbskeke azad\u00ee bi dest bizin dewleta tirk d\u00ea \u00ear\u00ee\u015f\u00ee w\u00ea \u00e7ir\u00fbska azadiy\u00ea bike. Sil\u00eaman \u00ear\u00ee\u015f\u00ean dagirkeriy\u00ea y\u00ean li ser bajar\u00ea rojavay\u00ea Kurdistan\u00ea Efr\u00een\u00ea bi b\u00eer xistin \u00fb wiha got: \u201cDewleta tirk li ber \u00e7av\u00ea hem\u00fb c\u00eehan\u00ea \u00ear\u00ee\u015f\u00ee Efr\u00een\u00ea kir \u00fb gel ji war\u00ea wan derxist.\u201d Sil\u00eaman da zan\u00een ku armanca dewleta tirk ne Qend\u00eel e \u00fb wiha dir\u00eaj\u00ee da gotin\u00ean xwe: \u201cPlan\u00ean wan k\u00fbrtir in, dewleta tirk dixwaze tevahiya axa ba\u015f\u00fbr\u00ea Kurdistan\u00ea bixe bin desthilatdariya xwe. Bi taybet j\u00ee \u00e7av berdaye axa Kerk\u00fbk\u00ea. Dixwaze \u00e7awa ku ji Efr\u00een\u00ea gel derxist \u00fb li cih\u00ea wan \u00e7etey\u00ean xwe bi cih kirin, dixwaze li ba\u015f\u00fbr\u00ea Kurdistan\u00ea j\u00ee heman ti\u015ftan p\u00eak b\u00eene.\u201d<\/p>\n<p><strong>\u2018Dixwaze kurdan lawaz bike \u00fb axa Kurdistan\u00ea kontrol bike\u2019<\/strong><\/p>\n<p>Rojnameger \u015eivan Mihemed j\u00ee armanc\u00ean dagirkeriya tirk a li ser ba\u015f\u00fbr\u00ea Kurdistan\u00ea wiha nirxandin: \u201cDagirkeriya li ser axa ba\u015f\u00fbr\u00ea Kurdistan v\u00ea car\u00ea cuda ye. Di sal\u00ean 90\u2019\u00ee de mijarek takt\u00eek\u00ee b\u00fb, l\u00ea niha dixwaze ji aliy\u00ea stratejik ve dagir bike \u00fb li her\u00eam\u00ea may\u00eende bibe. Bi taybet ji Zaxo heya Qend\u00eel \u00fb s\u00eenor\u00ean \u00ceran\u00ea.\u201d \u015eivan Mihemed sedem\u00ean dagirkeriya dewleta tirk wek du xal\u00ean sereke \u015f\u00eerove kir \u00fb wiha got: \u201cYa yek\u00ea dixwaze desthilatdariya xwe li ser her\u00eam\u00ea bide \u00e7\u00eakirin, kurdan lewaz bike \u00fb her\u00eama Kurdistan\u00ea kontrol bike. Ya duyem\u00een j\u00ee bi\u00e7e ser s\u00eenor\u00ean \u00ceran\u00ea.\u201d<\/p>\n<p><strong>\u2018\u00car\u00ee\u015f\u00ean dewleta tirk li Qend\u00eel\u00ea bi ser nakevin\u2019<\/strong><\/p>\n<p>\u015eivan Mihemed destn\u00ee\u015fan kir ku \u00ear\u00ee\u015f\u00ean dewleta tirk d\u00ea di ba\u015f\u00fbr\u00ea Kurdistan\u00ea de bi ser nekevin \u00fb sedem\u00ean serneketin\u00ea wiha r\u00eaz kirin: \u201cHer \u00e7end\u00ee Tirkiye heta niha wek\u00ee ku \u00ceran bi w\u00ea re ye dide n\u00ee\u015fan j\u00ee, h\u00een tu deng ji \u00ceran\u00ea nehatine. Em dizanin li ser her\u00eama Rojhilata Nav\u00een du h\u00eaz hene. Yek aliy\u00ean sunn\u00ee \u00fb ya din j\u00ee aliy\u00ea \u015f\u00eea ye. \u00ceran \u00fb \u015f\u00eeay\u00ean Iraq\u00ea aliy\u00ea \u015f\u00eea, Tirkiye \u00fb Siud\u00ee j\u00ee aliy\u00ean sunn\u00ee ne. Her \u00e7end\u00ee li ser mijara kurd, \u00ceran \u00fb Tirkiye heta cihek\u00ee li hev bikin j\u00ee, l\u00ea di demdir\u00eaj\u00ee de ev her du al\u00ee li dij\u00ee hev in. Hatina le\u015fker\u00ean Tirkiyey\u00ea li ser s\u00eenor\u00ean \u00ceran\u00ea d\u00ea rast\u00ee helwest\u00ean \u00ceran\u00ea b\u00ea. Ji ber w\u00ea j\u00ee ev \u00ear\u00ee\u015f wisan h\u00easan\u00ee bi ser nakevin. Li aliy\u00ea din j\u00ee d\u00ea gel\u00ea her\u00eam\u00ea li cem Tirkiyey\u00ea cih negire. Y\u00ean li cem Tirkiyey\u00ea cerdevan\u00ean Bakur \u00fb hinek h\u00eaz\u00ean \u00e7ete \u00ean li S\u00fbriyey\u00ea ne. Ev h\u00eaz ne xelk\u00ea her\u00eam\u00ea ne, z\u00eade demdir\u00eaj nam\u00eenin \u00fb gel\u00ea her\u00eam\u00ea j\u00ee van qeb\u00fbl nake. Jixwe pi\u015ft\u00ee \u00e7end meh\u00ean din zivistan t\u00ea \u00fb \u00e7iyay\u00ean her\u00eam\u00ea as\u00ea ne, d\u00ea dewleta tirk nikaribe t\u00ea de \u015fer bike. L\u00ea dema h\u00eazeke kurd bi dagirkeriy\u00ea re hevkariy\u00ea bike, ku niha di pileya yekem de PDK n\u00eaz\u00eek\u00ee Tirkiy\u00ea ye, d\u00ea bibe sedem ku dewleta tirk s\u00fbd\u00ea ji par\u00e7eb\u00fbna netewey\u00ee wergire.\u201d<\/p>\n<p><strong>\u2018Daxuyaniya Barzan\u00ee erzankirina xw\u00eena kurdan e\u2019<\/strong><\/p>\n<p>Rojnameger Burhan Hec\u00ee Sil\u00eaman daxuyaniya Barzan\u00ee ya ku pi\u015ftgiriya dagirkeriya dewleta tirk dike, nirxand \u00fb an\u00ee ziman ku ev daxuyan\u00ee ne ya gel\u00ea her\u00eam\u00ea ye, ten\u00ea di bin berjewendiy\u00ean t\u00eakiliy\u00ean Tirkiye \u00fb PDK\u2019\u00ea de ye. Sil\u00eaman bertek n\u00ee\u015fan\u00ee gotin\u00ean Barzan\u00ee y\u00ean ku qetilkirina siv\u00eelan me\u015fr\u00fb dikir da \u00fb wiha axiv\u00ee: \u201cEv daxuyan\u00ee erzankirina xw\u00eena kurdan e. Dema li welatek\u00ee gel\u00ea siv\u00eel ji aliy\u00ea h\u00eazeke din ve t\u00ean ku\u015ftin, hikumet bersiva \u00ear\u00ee\u015fan dide. L\u00ea ji bo ku dewlet\u00ean biyan\u00ee aciz nebin, em xw\u00eena xwe erzan dikin. Ev daxuyan\u00ee ne ya gel\u00ea Ba\u015f\u00fbr e, ten\u00ea gir\u00eaday\u00ee AKP \u00fb PDK\u2019\u00ea ye. Gel li dij\u00ee dagirkeriya hem\u00fb h\u00eaz\u00ean biyan\u00ee ye. Ev daxuyan\u00ee zirareke mezin dide gel\u00ea kurd \u00fb xw\u00eena kurdan. \u201d<\/p>\n<p><strong>\u2018Ev dagirker\u00ee d\u00ea her\u00eama Kurdistan\u00ea par\u00e7e bike\u2019<\/strong><\/p>\n<p>Rojnameger \u015eivan Mihemed helwest\u00ean part\u00ee \u00fb gel\u00ea ba\u015f\u00fbr\u00ea Kurdistan\u00ea y\u00ean li hember\u00ee dagirkeriya dewleta tirk j\u00ee nirxandin \u00fb wiha got: \u201cHer tim gel\u00ea ba\u015f\u00fbr\u00ea Kurdistan\u00ea li dij\u00ee dagirkeran yekgirt\u00ee ye. L\u00ea helwesta partiy\u00ean siyas\u00ee ji hev cuda ye. PDK li gel Tirkiyey\u00ea ye, aliy\u00ean din j\u00ee b\u00ea deng in. L\u00ea gel dagirkeriy\u00ea qeb\u00fbl nake. Eger ev dagirker\u00ee demdir\u00eaj be d\u00ea par\u00e7eb\u00fbn\u00ea di nava siyaseta kurd \u00fb gel\u00ea kurd de \u00e7\u00eake. Wek sal\u00ean 1990\u2019\u00ee d\u00ea vegere \u015fer\u00ea navxwey\u00ee \u00fb d\u00ea dewlet\u00ean wek\u00ee \u00ceran \u00fb Tirkiye ji par\u00e7eb\u00fbna kurdan s\u00fbd\u00ea wergire. Em h\u00eav\u00eedar in ku gel\u00ea kurd li dij\u00ee dagirkeriy\u00ea bibe yek \u00fb yan j\u00ee xetereyeke mezin d\u00ea li ser nirx\u00ean netewey\u00ee b\u00ea hol\u00ea. Eger ev dagirker\u00ee berdewam bike d\u00ea gel li dij\u00ee derkeve, d\u00ea civak bibe du be\u015f.\u201d<\/p>\n<p><strong>\u2018Saziy\u00ean medyay\u00ea di dest\u00ea PDK \u00fb YNK\u2019\u00ea de ne\u2019<\/strong><\/p>\n<p>Burhan Hec\u00ee Sil\u00eaman, li ser mijara bertek\u00ean rojnameger\u00ean ba\u015f\u00fbr\u00ea Kurdistan\u00ea diyar kir ku ji ber ku dagirker\u00ee b\u00fbye sedema par\u00e7eb\u00fbna netewey\u00ee, her partiyek li aliyek\u00ee siyaset\u00ea dike. Sil\u00eaman destn\u00ee\u015fan kir ku her \u00e7end\u00ee rojnameger \u00fb rew\u015fenb\u00eer li dij\u00ee dagirkeriy\u00ea deng derdixin j\u00ee, heta niha nekar\u00eene zextek\u00ea li ser aliy\u00ean siyas\u00ee bikin. Li ser heman mijar\u00ea \u015eivan Mihemed j\u00ee da zan\u00een ku rojnameger j\u00ee wek siyaseta hey\u00ee par\u00e7e b\u00fbne \u00fb wiha daw\u00ee li gotin\u00ean xwe an\u00ee: \u201cKanal \u00fb qada rojnamegeriy\u00ea ya bih\u00eaz di dest\u00ea rojnameger\u00ean partiyan de ne \u00fb rojnameger ji wan partiyan in. Rojnameger\u00ean serbixwe li ser mijara dagirkeriy\u00ea rapor \u00fb n\u00fb\u00e7eyan \u00e7\u00eadikin, l\u00ea qada van rojnamegeran qadeke teng e. Saziy\u00ean medyay\u00ea di dest\u00ea PDK \u00fb YNK\u2019\u00ea de ne.\u201d<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Rojnameger\u00ean ba\u015f\u00fbr\u00ea Kurdistan\u00ea diyar kir ku hedefa Tirkiyey\u00ea ne Qend\u00eel e, dixwazin wek\u00ee Efr\u00een\u00ea gel\u00ea kurd ji her\u00eama Ba\u015f\u00fbr j\u00ee derxin \u00fb li ser dax\u00fbyaniy\u00ean Ne\u00e7\u00eervan Barzan\u00ee j\u00ee wiha hate gotin: \u201cDaxuyaniya Barzan\u00ee erzankirina xw\u00eena kurdan e. \u201c Di meh\u00ean daw\u00een de dewleta tirk a dagirker \u00ear\u00ee\u015f\u00ean li ser ba\u015f\u00fbr\u00ea Kurdistan\u00ea z\u00eade kirin \u00fb n\u00eaz\u00ee [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2977,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[77],"tags":[],"class_list":["post-2976","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-daxwuyani"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/tev-dem.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2976","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/tev-dem.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/tev-dem.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/tev-dem.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/tev-dem.com\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2976"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/tev-dem.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2976\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2978,"href":"https:\/\/tev-dem.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2976\/revisions\/2978"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/tev-dem.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/2977"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/tev-dem.com\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2976"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/tev-dem.com\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2976"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/tev-dem.com\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2976"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}